PRÆVENTION

For en generel og grundig information om prævention henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside!
 
KONDOMER:

  • er for mænd - og er den eneste præventionform for mænd
  • er den eneste præventionsmetode, der beskytter mod sexuelt overførte sygdomme ( f.eks.: klamydia, herpes, mykoplasma, HIV, kønsvorter)
  • findes i så mange størrelser, tykkelser, kvaliteter, farver, former - så der er ingen undskyldning! 

P.PILLER:

  • er for kvinder
  • beskytter kun mod graviditet og ikke mod sexuelt overførte sygdomme
  • består af 2 forskellige kvindelige hormoner
  • er en form for medicin med både virkning og bivirkning
  • se evt. sidste nye information for p.pille-brugere: http://sundhedsstyrelsen.dk/nyheder/2014/vejledende-materiale-til-laeger-og-p-pillebrugere-om-p-piller 

MINIPILLER:

  • er for kvinder
  • beskytter kun mod graviditet og ikke mod sexuelt overførte sygdomme
  • består af et kvindeligt hormon, som tages hver eneste dag
  • er også en form for medicin med både virkning og bivirkning 

SPIRAL:

  • En spiral er en lille plastikgenstand, der sættes op i livmoderen.

    Der findes to spiral typer:

    1. Kobberspiralen, hvor der er viklet kobber omkring et plastikskelet 

    2. Hormonspiralen, hvor spiralen består af et plastrør med et hormon (gestagen), der afgives langsomt.

     

     

     

    Spiraler findes i forskellige former og størrelser. Den mest anvendte har form som et T.

     

    Fordele 

  • Når du har kobberspiral, er der ca. 98 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. Hormonspiral har en sikkerhed på mere end 99 %
  • Spiralen virker, så snart den er lagt op.
  • Kobberspiralen påvirker ikke din cyklus
  • Hormonspiralen kan give færre og mindre menstruationsblødninger
  • Hormonspiralen giver mindre risiko for underlivsbetændelse
  • Spiral er velegnet til kvinder, der har født, og til kvinder i faste parforhold
  • Spiraltyper

    Kobberholdige spiraler virker ved, at kobberet ændrer miljøet omkring livmoderhalsen, så sædcellerne bevæger sig dårligere. Og ved at slimhinden i livmoderen ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast. Kobberet afgives gradvist over fem år, men i så små mængder, at det ingen betydning har for kroppens sundhed.

     

    Hormonspiralen virker ved, at den afgiver et hormon, som forhindrer sædcellerne i at trænge gennem sekretet ved livmoderhalsen, og som gør livmoderslimhinden uegnet til graviditet.  

     

    Hvornår virker spiralen?

  • Spiralen virker, så snart den er lagt op, men den første uge efter den er lagt, må man ikke have sex eller gå i svømmehal.

  • Spiralen har en virkningstid på 3-5 år, afhængigt af hvilken type, du får lagt op. Ved oplægningen fortæller lægen dig, hvornår din spiral skal udskiftes. 

  • Efter oplægningen kan du i et par uger føle små sammentrækninger i livmoderen. Der kan også komme blødninger og menstruationslignende smerter.

     

    Hvem kan bruge spiral?

  • Metoden er nemmest til kvinder, der tidligere har været gravide, fordi der er bedre plads i livmoderen efter en graviditet
  • Metoden er mindre egnet til kvinder, der hyppigt har underlivsbetændelse og til kvinder med mange skiftende partnere
  • Til unge piger eller kvinder, der ikke har født, foretrækkes den mindre og blødere spiral Flexi-T (se billede), fordi livmoderen er mindre
  • Til unge piger med kraftige menstruationer kan man også lægge en hormonspiral, men det kræver god og grundig information hos egen læge.

    Sådan får man spiral

    Hvis du ønsker at få en spiral, skal du henvende dig til din læge eller en præventionsklinik. Ved en underlivsundersøgelse finder lægen ud af, om spiral er en god præventionsmetode for dig.

    Det er bedst at få spiralen lagt op lige efter en menstruation. Ved underlivsundersøgelsen lægger lægen spiralen op i din livmoder med et tyndt plastrør. Det kan virke lidt ubehageligt. Før oplægningen kan du blive podet for klamydia.

HORMONSTAV:

  • Vi lægger også hormonstave! 

SEX OG SAMFUND eller Sundhed.dk kan oplyse om alle præventionsformer!!!

link til You-tube om, at det er også OK at sige NEJ til sex. Se her