ATTESTER

 

Ring for tidsbestilling og gør det i god tid!!!

 

Ofte skal der sættes længere tid af til en attest end til en almindelig konsultation. Hav attesten i hånden når du ringer for tidsbestilling. 

 

Der er mange forhold, der kan attesteres.

Kommunale attester
Forsikringsattester
Helbredattester, f.eks.før kørekort eller før ønske om livsforsikring
og mange flere. 

 

Disse attester er alle sammen sygesikringen udvedkommende, d.v.s. at honoraret skal betales af patienten eller den rekvirerende part (fx. kommune eller forsikringsselskab). 

-Se PRISER

 

 

MULIGHEDSERKLÆRING

Af: Tine Boesen Larsen og Jesper Lundh 

Mulighedserklæringen er en lægeerklæring til brug for arbejdsfastholdelse.

Formål

  • Formålet med Mulighedserklæringen er at hjælpe arbejdspladsen med at fastholde eller bringe den sygemeldte medarbejder tilbage i arbejde.
  • Arbejdsgiver/leder, medarbejder og almen praktiserende læge fokuserer på medarbejderens muligheder frem for begrænsninger på arbejdspladsen.

Hvornår anvendes Mulighedserklæringen

  • Mulighedserklæringen anvendes i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren/lederen efter en dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen kan varetage, eller hvilke hensyn der skal tages til medarbejderens helbred, for at medarbejderen kan vende tilbage i arbejde på hel eller deltid.
  • Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet.
  • Mulighedserklæringen kan endvidere bruges forebyggende, når en medarbejder er raskmeldt, men har et forløb med gentagne sygemeldinger bag sig. 

Eksempler på hvor Mulighedserklæringen er velegnet at anvende

  • Længerevarende sygefravær pga. stress.
  • Længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet.
  • Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation.
  • Fravær i forbindelse med graviditet.
  • Fortsat sygefravær efter tidligere Mulighedserklæring.
  • Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer.
  • Hyppigt sygefravær med uklar årsag.

Arbejdsgiver/leder og medarbejders opgave

  • På baggrund af en samtale udfærdiger arbejdsgiver/leder og medarbejder i fællesskab del 1 (punkt 1-6) af Mulighedserklæringen. Her beskrives:
    • hvordan medarbejderens funktioner er nedsat på grund af sygdommen.
    • hvilke af medarbejderens jobfunktioner der er påvirket grund af sygdommen.
    • eventuelle forslag fra arbejdsgiver/leder og medarbejder til ændringer i arbejdsfunktioner, der tilgodeser medarbejderens skånehensyn (fx mere administrative arbejdsfunktioner, hvor medarbejderen frit kan veksle mellem siddende, gående og stående arbejdsfunktioner, hjemmearbejde, nedsat arbejdstid). 
  • Arbejdsgiver/leder og medarbejder skal begge underskrive Mulighedserklæringens del 1 for at almen praktiserende læge efterfølgende kan udfærdige del 2 af Mulighedserklæringen.

Almen praktiserende læges opgave

  • Almen praktiserende læge og patienten gennemgår i fællesskab del 1 af Mulighedserklæringen.
  • Lægen vurderer med baggrund i sin viden om patientens helbredstilstand, om de beskrevne arbejdsforhold og eventuelt anførte forslag til ændringer i arbejdsfunktioner imødekommer de skånehensyn, der bør tages til patienten.
  • Lægen udfærdiger del 2 (punkt 7-10) af Mulighedserklæringen med angivelse af, om
    • de beskrevne arbejdsforhold er forsvarlige i forhold til helbredet.
    • der er visse ændrede arbejdsfunktioner/skånehensyn, der ikke er nødvendige.
    • der er behov for yderligere skånehensyn; hvilke præciseres i erklæringen.
    • hel eller delvis (inkl. omfanget) sygefravær er påkrævet.
    • forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses som påkrævet.
  • Lægen anfører ikke patientens diagnose i erklæringen.
  • Lægen udleverer den attesterede Mulighedserklæring til patienten, der selv bringer den tilbage til arbejdsgiveren/lederen.

Tidsfrist

Arbejdsgiver bør have Mulighedserklæringen retur fra almen praktiserende læge/patienten inden ca. 14 dage. 

Honorering

  • Almen praktiserende læge opkræver et honorar for udfærdigelse af Mulighedserklæringen svarende til medgået tidsforbrug.
  • Arbejdsgiveren er forpligtiget til at afholde udgiften til erklæringen. Lægen kan vælge at opkræve honoraret hos patienten mod kvitteret regning eller fremsende faktura til arbejdsgiveren. Mulighedserklæringen er fritaget for moms.

Kommunen

Kommunen kan ved borgerens opfølgning jf. Sygedagpengeloven anmode om at se den udfærdigede Mulighedserklæring